En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om dette forudsætter kendskab til andre oplysninger.
Personoplysninger kan f.eks. være personnumre, registreringsnumre, et billede, et fingeraftryk, en stemme eller oplysninger i en lægejournal, hvis det i praksis er muligt at identificere en person ud fra oplysningerne.
Personoplysninger kan også være oplysninger i elektroniske systemer, for eksempel IP-adresser eller andre identifikatorer, der kan knyttes til en bestemt person.
Personoplysninger kan overordnet opdeles i tre typer:
- almindelige personoplysninger
- særligt følsomme oplysninger
- andre følsomme oplysninger.
Opdelingen findes, fordi der gælder forskellige betingelser for behandling afhængigt af oplysningernes følsomhed.
Almindelige personoplysninger
Almindelige personoplysninger omfatter alle personhenførbare oplysninger, som ikke falder ind under kategorien følsomme oplysninger.
Det kan for eksempel være navn, adresse, alder, uddannelse, e-mailadresse eller telefonnummer.
Følsomme personoplysninger
Følsomme personoplysninger omfatter blandt andet oplysninger om:
- race eller etnisk oprindelse
- politisk overbevisning
- religiøs eller filosofisk overbevisning
- fagforeningsmæssige tilhørsforhold
- helbredsoplysninger
- seksuelle forhold eller seksuel orientering.
Andre følsomme oplysninger
Oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold anses også for at være følsomme.
Det kan for eksempel være oplysninger om familiestridigheder, længerevarende arbejdsløshed, selvmordsforsøg eller tvangsfjernelse af børn.
Pseudonymisering og anonymisering
Pseudonymisering betyder, at personoplysninger behandles på en måde, så de ikke kan henføres til en bestemt person uden brug af supplerende oplysninger.
Pseudonymiserede oplysninger anses fortsat for at være personoplysninger.
Oplysninger, der er anonymiseret, så personer ikke længere kan identificeres, er derimod ikke længere omfattet af databeskyttelsesreglerne.